Aktiviteter SFO
Afdelingsleder:
Lars Hansen, Tlf. 51244705,
Medarbejdere:
Marie Louise Plum
Malene Thomsen
Christian Meng, pædagogmedhjælper
Marianne Fuglsang pædagogmedhjælper
Asger Storebjerg, pædagogmedhjælper
og Lars Hansen.
Der er også i perioder ansat folk i aktivering og eller i jobtræning.
SFO har til huse i den blå bygning i den såkaldte "Strandmøllegård" SFO er for elever fra børnehaveklassen til og med 3. klasse. Langt de fleste børn benytter sig af tilbuddet. Der er pt. ca.100 elever tilmeldt SFO. Om morgenen åbner SFO klokken 6.30. Her modtages børn og forældre af medarbejdere fra SFO og børnehaveklassen. Der er mulighed for morgenmad i en afslappet atmosfære mellem 7.00 og 7.30. Børnene er i SFO indtil morgensang klokken 8.00. Når skoledagen slutter åbner SFO igen. Børnene kan være i SFO frem til klokken 17.00, hvor SFO lukker dog klokken 16.00 om fredagen. Vi er i SFO opmærksomme på, at børnene, når de kommer fra skole, kan være trætte, og giver dem derfor mulighed for at "koble fra". Det er meget forskelligt fra barn til barn, hvordan det gøres bedst, og derfor er der i SFO forskellige muligheder. Div. brætspil, et puderum, hvor de kan komme af med noget af deres energi, forskellige kreative sysler, blade og bøger der kan læses i, eller computeren de kan samles om, for blot at nævne nogle af de muligheder, der er indendørs.
For mange børn gælder det dog om at komme ud efter en lang dag på skolebænken. Ud at spille bold, køre på mooncars, løbe på rulleskøjter, være på legepladsen eller bare ud at føle, at der er plads til at være til. Det er der også mulighed for i SFO. Et fast holdepunkt i SFO er eftermiddagsmaden. Hvis børnene har lyst til at være med til at lave maden sammen med en voksen får de tilbuddet. Maden serveres og spises så vidt muligt udendørs. SFO er baseret på fri leg, dog vil der i løbet af året være arrangementer som børnene deltager i. I løbet af året har vi nogle faste traditioner:
- Overnatning for 2. og 3. klasse.
- Julehygge i december måned
- Julebazar for børn og familie.
- Malerprojekt.
- Hyggeaften for 0. og 1. klasse.
- Sommerfest for hele familien hvor vi byder nye børn og forældre velkommen.
- Fastelavnsfest for alle børn i 0. til og med 3. klasse.
- Madsby parken eller lignende.
- Forældrekaffe en gang om måneden.
Vi arrangerer også SJOV TORSDAG