Strandmølleskolen

På Strandmølleskolen har vi i skoleåret 2010/11 valgt fortsat at have Cooperative Learning som indsatsområde
Lærerne har sidste år deltaget i 2  kursur om Cooperative Learning (CL), hvor skoleinspektør og CL-instruktør Søren Lohmann fra Åløkkeskolen i Odense, har hjulpet os i gang med de strukturer, som CL bygger på.

Nedenstående er et uddrag fra hjemmesiden www.cooperativelearning.dk - hvor der kan læses mere om emnet.

Hvad er Cooperative Learning?

”Cooperative Learning er en undervisningsform, der via højt strukturerede samarbejdsprocesser skaber en helt ny dynamik i klasseværelset. Elevernes indbyrdes samarbejde organiseres i såkaldte Cooperative Learning-strukturer, der trin for trin fører eleverne igennem tænkning, skrivning, læsning, problemløsning, præstationer og alt det andet, man har brug for at gøre, når man lærer. Strukturerne er udviklet af Dr,. Spencer Kagan i samarbejde med en lang række forskere og lærere, og de er baseret på adskillige årtiers international forskning. De kan anvendes i alle fag og på alle niveauer i uddannelsessystemet.

Cooperative Learning skaber personligt relevante læreprocesser, der kan få selv den mest skoletrætte elev op af stolen. Også helt bogstaveligt! I Cooperative Learning sidder vi nemlig ikke ned hele tiden – kroppen skal også have det godt, og bevægelse og fysisk variation giver arbejdsglæde og øger både koncentration og hukommelse.

I Cooperative Learning ved man, at følelser og sociale relationer spiller en central rolle for elevernes udbytte og trivsel i skolen. Derfor er arbejdet med sociale relationer og konstruktiv adfærd hele tiden med. Dette arbejde giver et hvilket som helst fagligt emne en ny dimension og bevirker, at undervisningen aldrig bliver kedelig – heller ikke selvom eleverne tror, at emnet er det.

 
Klassemøder på Strandmølleskolen 2010/11
- Klasselæreren er ansvarlig
- Et møde pr. uge - max. 20 minutter- Eleverne placeres på stole i rundkreds uden borde foran sig
- Til klassemødet er der faste pladser hele året – læreren har på forhånd bestemt pladserne
- Man markerer, hvis man vil sige noget – klasselæreren noterer talerækkefølgen, så eleverne kan tage hånden ned igen, straks de er skrevet på listen
- Man henvender sig direkte til den person, man taler til. (F.eks.:”Jeg synes ikke, du kunne være bekendt at kalde mig fjols, da vi spillede basket i frikvarteret. Jeg blev ked af det. Vil du godt lade være med det?” I stedet for det, der ofte sker: ”Peter kaldte mig en fjols, da vi spillede basket i dag ….”)
- Den elev, der bliver bedt om at holde op med en eller anden adfærd, kan kun svare ja.
- Man skal se hinanden i øjnene, når man taler sammen
- Den elev, der beder en anden om noget, skal være konkret i sin henvendelse. (F.eks ”Da vi spillede i matematiktimen i går ville du bestemme holdene og du bestemte også, hvor vi skulle sidde uden at spørge os andre. Vil du ikke lade os andre være med til at bestemme, når vi spiller? I stedet for det meget ukonkrete: ”Vil du godt lade være med at bestemme så meget)
- Ordet MEN er helt forbudt, ligesom at forsvare/forklare sin handling også er forbudt.
- På næste klassemøde laves en kort opfølgning på det forrige møde. (Er den uønskede adfærd stoppet?)
- Både lærer og elever roser, når uønsket adfærd er stoppet eller på vej til at stoppe
- Sager, der er taget op på klassemøder, er færdiggjort her og skal ikke diskuteres mellem parterne efter mødet
- Til tider vil der blive taget ”små” ting op, men det har betydning for den, der tager det op, og må derfor tages alvorligt
- På sigt vil eleverne blive i stand til selv at klare de mindre episoder vha. teknikkerne fra klassemødet

Mobning vil altid være et løbende indsatsområde.

Nedenstående er tanker fra tidligere år ....

Da vi for et par år siden brugte en del energi på emnet "mobning", stod det klart for os, at den måde børnene og de voksne talte til hinanden havde stor betydning for den stemning, der var på skolen. Det talte sprog, når børnene var sammen med voksne, var ok, men når børnene var alene, f.eks i gruppearbejde eller i frikvartererne, så kunne omgangsformen godt være hård. Vi arbejdede med at lave klasseregler og trivselsregler for at bedre omgangsformen. Vi brugte en del tid på at få børnene til at forstå, hvor let andre bliver såret eller føler sig stødt, selvom afsenderen ikke havde til hensigt at gøre modtageren ked af det.

Hvor får børnene det fra: "Du er lam", "Fuck dig", "Du har en pik i panden", "Din mor er en luder", "Bøsse", "Svin", "Du er åndssvag", "For helvede", "Hold kæft din fnatmide" o.s.v. Radio og TV holder sig ikke tilbage, det er nærmest et krav for at en radioudsendelse er god, at sproget skal krydres med ovenstående, eller det, der er værre.

De næste måneder vil vi specielt have fokus på børnenes omgangssprog. I de mindste klasser vil der blive snakket meget. Børnene kan godt komme med eksempler på ting, der er sagt til dem, som har gjort ondt. Ved at tale om emnet, kan børnene bevidstgøres om, hvad ord kan betyde. Ligeledes giver materialet "Trin for Trin", beregnet for de yngste klasser, børnene redskaber til at aflæse kammeraternes kropssprog og øge det enkelte barns indfølingsevne.

De ældste elever vil ligeledes samtale om deres sprogbrug, men derudover vil de skulle formulere sig på skrift om, hvordan det dårlige sprog påvirker dem selv, eller hvordan de tror, sproget påvirker andre. Vi voksne skal også tænke på, hvordan vi taler med hinanden og med børnene. Langt de fleste børn har det godt med en morsom kommentar, men sker det for tit, kan det godt få en anden virkning.

Måske har I som forældre selv hørt børnene bruge ord eller udtryk, der overrasker. Nogle gange kan man komme til at grine over deres vendinger, " Det er mega" eller "Herrefedt", og det er fuldt forståeligt. For mig at se er det vigtigt, at I som forældre forholder jer til børnenes sprog. At I siger til dem, " forklar mig lige hvad det betyder", eller "det vil jeg ikke høre". I det sidste nummer af "Helse" fra december 2002 er der en artikel, der hedder: "Må vi be` om kammertonen?". Den giver følgende råd, hvis jeres barn har svært ved at finde kammertonen:

•Stil dig ikke i baggrunden som forældre. Giv barnet tydelige rammer for dets liv og sprog.
•Mærk efter, hvad du finder acceptabelt.
•Lad være med at gætte på barnets motiver for at snakke grimt. Fortæl i stedet, hvordan du selv har det.
•Snak med eventuel ægtefælle om, hvor jeres grænse går.
•Del problemet med andre forældre- fx i barnets klasse.
Kilde: SSP-konsulent Annie Beck

Målet med at have sproget som indsatsområde er, at vi ønsker, det fortsat skal være trygt og rart at komme i skole. Fra skolens side håber vi, at I vil spørge jeres barn om, hvad vi har snakket om på skolen. At I vil fortælle dem, at I også synes, det er vigtigt, at man taler pænt til hinanden. At I forholder jer til den omgangsform/tone, I har i familien. I de næste numre af Debat håber jeg på, at nogle af jer forældre har noget på hjerte om ovenstående. Der vil komme indlæg af forskellig karakter fra børnenes side.

Respekt

Alle skal behandle hinanden godt. Det er første skridt i kampen mod mobning. Vi har indført en procedure for børn, der ikke har forstået vores holdning. Ugentlige samtaler mellem klasselærer og skoleleder hvor der skal være en positiv udvikling i barnets adfærd.